Enhedslisten, med Pelle Dragsted i Spidsen foreslår en skat på 15 % af boliggevinster over 1 million kr., der er rettet mod større fortjenester ved salg af primære boliger. Forslaget vil primært berøre husejere i byer med større efterspørgsel som København, Aarhus.
I følge udspillet er den primære grund, for at mindske uligheden i formue, begrænse spekulation og finansiere billige boliger og offentlige velfærdsinitiativer.
Udspillet er dog ikke uden nævneværdig kritik - blandt andet, fordi at det kan være med til at reducere boligmobilitet, formindske udbuddet på et allerede presset marked, og få nogen til at føle "uretfærdighed", fordi de er kommet sent ind på boligmarkedet.
2026 Enhedslistens forslag til boligskat forklaret
I årtier har det været en stor økonomisk fordel at sælge sin bolig i Danmark: Hvis det er din primære bopæl, er enhver fortjeneste generelt skattefri i henhold til den såkaldte parcelhusregel. Denne mangeårige regel kan nu komme under politisk pres. Enhedslisten har foreslået at indføre en skat på 15 % på boliggevinster over 1 million kr., hvilket vil være en markant ændring i behandlingen af formue i fast ejendom.
Tilhængere siger, at forslaget kun rammer de største gevinster og har til formål at mindske uligheden og sikre, at de stigende boligpriser kommer hele samfundet til gode. Kritikere advarer om, at det kan hæmme mobiliteten og ændre danskernes opfattelse af boligkøb som en sikker investering.
Så hvad vil dette forslag egentlig betyde for boligejere? Hvem skal betale, hvordan vil det fungere i praksis, og hvor stor en ændring vil det egentlig være? Her er, hvad du skal vide.
Hvad foreslår Enhedslisten?
Hvem er Enhedslisten?
Enhedslistenog er et venstreorienteret politisk parti i Danmark, der er kendt for sit fokus på ulighed, arbejdstagernes rettigheder, miljøpolitik og en stærkere velfærdsstat. Partiet blev dannet i 1989 som en koalition af socialistiske og venstreorienterede grupper og har siden været en konsekvent stemme på venstrefløjen i dansk politik. Det går ind for progressiv beskatning, omfordelingspolitik og bredere offentlige tjenester, hvilket afspejler dets rødder i økosozialistiske og demokratiske socialistiske ideologier (Enhedslisten).
I modsætning til mange andre partier i Folketinget fungerer Enhedslisten med en kollektiv ledelsesstruktur og positionerer sig til venstre for Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, hvor det ofte presser på for mere ambitiøse sociale og økonomiske reformer. Partiets fokus på at mindske uligheden i velstand og styrke de sociale sikkerhedsnet præger en stor del af dets politiske dagsorden, herunder forslag om beskatning og boligpolitik.
Historisk set har Enhedslisten støttet højere skatter på formue, kapital og store indkomster som redskaber til at finansiere offentlige udgifter og mindske uligheden. Selvom partiet ikke har haft den udøvende magt på nationalt plan, har det indflydelse på debatterne ved at gå ind for omfordeling og tilbyde støtte til større venstrefløjskoalitioner i bytte for politiske tilsagn.
Kerneforslaget forklaret
Et af de seneste politiske forslag fra Enhedslisten er en skat på 15 % af boliggevinster over 1 million DKK. Ideen, der undertiden beskrives i medierne som en »moderat ejendomsgevinstskat«, er designet til at ramme de største, ubeskattede gevinster fra salg af boliger, samtidig med at almindelige boligejere stadig bevarer en grundlæggende skattefri gevinst.
I henhold til dette forslag
- Kun den del af gevinsten ved salg af en bolig, der overstiger 1 million DKK, vil blive beskattet med en fast sats på 15 %.
- Mindre gevinster under denne tærskel vil forblive skattefrie, hvilket er i overensstemmelse med Danmarks historiske behandling af primære boliger.
- Planen er primært beregnet til at gælde for primære boliger, men de nøjagtige tekniske detaljer (f.eks. behandling af sommerhuse eller investeringsejendomme) skal fastlægges i lovgivningen.
Dette er i øjeblikket ikke en del af dansk skattelovgivning, hvor fortjeneste ved salg af din primære bolig normalt er skattefri, og det vil kræve ændringer af det eksisterende system. Tidsplanen for, hvornår det kan blive lov, afhænger af politiske forhandlinger, især i betragtning af at andre store partier som Socialdemokraterne offentligt har afvist nye boligskatter og i stedet lægger vægt på at øge boligudbuddet for at tackle ulighed (Ni News).
Med hensyn til formålet er forslaget formuleret som en måde at:
- Øge retfærdigheden på et boligmarked, hvor priserne (og gevinsterne) er steget dramatisk
- Reducere uligheden i formue ved at sikre, at de største ejendomsgevinster bidrager til de offentlige midler
- Finansiere velfærd eller andre offentlige prioriteter gennem indtægterne fra skatten.
Tilhængere argumenterer for, at dette kan bidrage til at skabe balance i et system, hvor langvarige boligejere opnår store, ubeskattede gevinster blot ved at beholde ejendomme i områder med stor efterspørgsel. Kritikere frygter, at det kan dæmpe mobiliteten på markedet og ændre opfattelsen af boligejerskab.
Hvordan beskattes boliggevinster i Danmark i dag?
Hvad er »Parcelhusreglen«?
I Danmark er fortjeneste ved salg af din primære bolig generelt skattefri takket være en regel, der almindeligvis kaldes parcelhusreglen. Fritagelsen er fastsat i Ejendomsavancebeskatningsloven og gælder, når visse betingelser er opfyldt, hvoraf den vigtigste er, at ejendommen har fungeret som din hovedbopæl, og at grundens størrelse ikke overskrider bestemte grænser, typisk 1.400 m², medmindre lokale zoneinddelingsregler forhindrer opdeling (tvc.).
I praksis betyder det, at hvis du køber et hus, bor i det og senere sælger det til en højere pris, er fortjenesten normalt ikke omfattet af kapitalgevinstskat. Det gælder uanset hvor stor gevinsten er. Uanset om du tjener 200.000 DKK eller 3 millioner DKK i fortjeneste, er gevinsten generelt skattefri, så længe ejendommen opfylder reglerne.
Begrundelsen for parcelhusreglen går flere årtier tilbage. Boligejerskab har længe været betragtet som en hjørnesten i den finansielle stabilitet og middelklassens velstand i Danmark. Lovgiverne ønskede at tilskynde folk til at købe og bo i deres egne hjem i stedet for at behandle boliger rent som en spekulativ investering. Ved at fritage primære boliger for kapitalgevinstskat understøtter systemet mobilitet, langvarigt boligejerskab og opbygning af privat formue.
Det er vigtigt at bemærke, at denne fritagelse ikke gælder for alle ejendomme. Gevinster på investeringsejendomme, udlejningsejendomme eller sommerhuse er typisk skattepligtige. Men for almindelige husejere, der sælger deres primære bolig, har Danmark historisk set tilbudt et af de mere generøse systemer i Europa.
Hvordan forslaget ændrer det nuværende system
Forslaget fra Enhedslisten vil markere en afvigelse fra denne langvarige fuldstændige fritagelse. Under det nuværende system betaler en boligejer med en gevinst på 2 millioner DKK ingen skat. Under den foreslåede model vil 1 million DKK stadig være skattefri, men den resterende 1 million DKK vil blive beskattet med 15 %.
Tærsklen på 1 million kr. er politisk og økonomisk dramatisk. Den er designet til at ramme større gevinster, især i områder med høj vækst, hvor ejendomspriserne er steget kraftigt i de seneste årtier, samtidig med at mindre eller mere beskedne gevinster beskyttes. Med andre ord vil ændringen flytte Danmark fra et system med fuld fritagelse til et system, hvor meget store boliggevinster behandles mere som andre former for kapitalindkomst, i det mindste delvist. Om denne ændring vil omforme boligmarkedet eller blot justere det marginalt, er stadig kernen i den politiske debat.
Læs BY Administrations tilfredse kundevurderinger på Google Reviews.
Hvem vil blive berørt af den foreslåede boligskat?
Hvis der indføres en skat på 15 % på boliggevinster over 1 million DKK, vil virkningen ikke være jævnt fordelt over hele Danmark. Geografi, alder og ejendomstype vil alle spille en rolle i afgørelsen af, hvem der skal betale, og hvem der ikke skal.
Indvirkning på byer og landdistrikter
De største effekter vil sandsynligvis mærkes i Danmarks største byer, hvor ejendomspriserne er steget mest i løbet af de seneste årtier. I byer som Aarhus og Odense, og især i København, kan husejere, der købte ejendom for mange år siden, nu sidde på gevinster på langt over 1 million DKK.
I byområder med stor efterspørgsel er prisstigningerne drevet af befolkningsvækst, begrænset boligudbud og stor efterspørgsel fra både indenlandske og internationale købere. Som følge heraf er det mere sandsynligt, at langtidsejere i disse markeder vil blive beskattet af den overskydende fortjeneste.
I landdistrikter og mindre kommuner, hvor prisstigningerne har været langsommere eller mere stabile, vil mange husejere derimod aldrig nå denne tærskel. I disse områder vil forslaget muligvis have ringe eller ingen praktisk betydning. Denne geografiske kløft er en af grundene til, at debatten ofte afspejler bredere diskussioner om regional ulighed i Danmark.
Generationsforskelle
Alder spiller også en rolle. Ældre husejere, især babyboomere, har større sandsynlighed for at have købt ejendom for årtier siden til betydeligt lavere priser. Med mange års akkumuleret prisstigning er det statistisk set mere sandsynligt, at de realiserer store kapitalgevinster, hvis de sælger i dag.
Yngre husejere, herunder mange millennials, er typisk kommet ind på markedet til højere prisniveauer. Deres potentielle gevinster kan være mindre i absolutte tal, i hvert fald på kort til mellemlang sigt. Som følge heraf kan forslaget primært påvirke ældre generationer, der har nydt godt af den langsigtede markedsvækst.
Førstegangskøbere vil ikke blive direkte berørt, når de køber en bolig, men skatten kan påvirke deres fremtidige beslutninger om videresalg. Den kan også forme forventningerne til boliger som en langsigtet investering og potentielt ændre den yngre generations opfattelse af formueopbygning gennem ejendom.
Ejendomsinvestorer vs. ejerboliger
Det er vigtigt at skelne mellem ejerboliger og ejendomsinvestorer. I henhold til gældende dansk lovgivning er fortjeneste ved salg af en primær bolig generelt skattefri, mens gevinster på investeringsejendomme, udlejningsejendomme eller sommerhuse typisk er skattepligtige.
Den foreslåede skat på 15 % er primært rettet mod ejerboliger, da investorer allerede er underlagt beskatning af kapitalgevinster. I den forstand vil reformen mindske forskellen mellem, hvordan forskellige typer ejendomsejerskab behandles. Da skatten dog kun vil gælde for gevinster over 1 million DKK, vil den stadig primært påvirke husejere med betydelige akkumulerede overskud, ikke dem, der sælger efter kun få år eller med beskedne prisstigninger.
Boligmarkedet i København sammenlignet med resten af Danmark
En vigtig del af forståelsen af Danmarks boligudbud og den potentielle indvirkning af den foreslåede skat på 15 % er at erkende den voksende kløft mellem København og resten af landet. Historisk set har boligpriserne i København og Aarhus udviklet sig relativt ens. I de senere år har København imidlertid oplevet en eksplosiv stigning i priserne, hvilket har skabt en meget større kløft end tidligere.
En åbenlys årsag er Københavns rolle som Danmarks hovedstad. Byen tilbyder flere jobmuligheder, universiteter, kulturinstitutioner og internationale forbindelser end nogen anden dansk by. Dette tiltrækker naturligvis både danske og internationale købere, hvilket øger efterspørgslen efter boliger.
En anden vigtig faktor er Københavns unikke boligstruktur. En stor del af boligerne i byen er andelsboliger, som ikke er fuldt ud privatejede som ejerlejligheder. Faktisk består kun omkring 20 % af Københavns boligmasse af ejerboliger. Da disse privatejede boliger er relativt sjældne, er der særlig stor efterspørgsel efter dem, hvilket presser priserne i vejret.
Det har også vist sig at være en udfordring at bygge flere ejerboliger på grund af de eksisterende lejelove. I henhold til dansk lejelovgivning kan ejendomme, der er bygget efter 1991, udlejes til markedspriser, mens ældre ejendomme fortsat er underlagt strengere lejekontrol. Dette gør nye byggerier særligt attraktive for investorer og spekulanter, som måske prioriterer lejeindtægter frem for at øge udbuddet af ejerboliger til overkommelige priser.
Hvis den foreslåede gevinstskat bliver vedtaget, kan det påvirke sælgere i København langt mere end andre steder i Danmark, simpelthen fordi prisstigningerne og gevinsterne har været betydeligt højere i hovedstaden.
Økonomiske argumenter for Enhedslistens forslag om boligskat
Reduktion af boligulighed
Et af de stærkeste argumenter, som tilhængerne fremfører for den foreslåede skat på 15 % af boliggevinster over 1 million DKK, er, at den kan reducere boligrelateret formueulighed i Danmark. I løbet af de seneste årtier er boligejerskab blevet den primære måde, hvorpå mange danskere akkumulerer formue, især i byer med stor efterspørgsel som København, Aarhus og Odense. Langtidsejere, der købte for årtier siden, opnår ofte gevinster på flere millioner kroner, mens yngre generationer, lejere og førstegangskøbere kæmper for at få fodfæste på markedet. Ved kun at beskatte de største gevinster sigter Enhedslisten mod at mindske formueforskellene mellem generationerne og sikre, at ekstraordinære gevinster fra salg af ejendomme kommer offentligheden til gode i stedet for at forblive helt private.
Begrænsning af spekulation
Et andet vigtigt argument er, at skatten kan bidrage til at begrænse spekulation på boligmarkedet. De blomstrende bymarkeder har skabt incitamenter for investorer og endda nogle boligejere til primært at behandle ejendomme som finansielle aktiver, der købes og sælges for at generere store fortjenester i stedet for at sikre langsigtede boliger. Indførelsen af en skat på 15 % af gevinster over 1 million kr. kan afskrække fra kortsigtet videresalg og spekulativt ejerskab, hvilket potentielt kan dæmpe den ekstreme prisstigning i byerne.
Forøgelse af de offentlige indtægter
Endelig kunne forslaget generere yderligere indtægter til staten. Ved kun at målrette sig mod de største gevinster kunne skatten indbringe midler uden at påvirke gennemsnitlige husejere. Disse indtægter kunne derefter bruges til velfærdsprogrammer, billige boliger eller andre offentlige initiativer, hvilket ville skabe en måde at omfordele nogle af fordelene ved væksten på ejendomsmarkedet, samtidig med at incitamenterne for folk til at købe og blive boende i deres hjem bevares.
Økonomiske argumenter imod Enhedslistens forslag om boligskat
Reduceret mobilitet
Kritikere advarer om, at skatten kan reducere mobiliteten på boligmarkedet. Boligejere kan udskyde salget for at undgå at betale 15 % af store gevinster, hvilket skaber en »lock-in«-effekt. Dette kan gøre det sværere for folk at flytte af arbejds-, familie- eller livsstilsmæssige årsager, hvilket bremser den naturlige bevægelse på boligmarkedet.
Indvirkning på boligudbuddet
Reduceret mobilitet kan også påvirke boligudbuddet. Færre salg betyder færre ejendomme til rådighed for nye købere, især i byområder med stor efterspørgsel. Dette kan forværre de problemer med overkommelige priser, som skatten sigter mod at løse, og opretholde et opadgående pres på priserne i nogle kvarterer.
Risiko for langsigtede sparere
Endelig fremhæver modstanderne risikoen for langsigtede sparere. Mange danskere betragter fast ejendom som en sikker måde at spare op til pensionen på. Selvom skatten kun påvirker gevinster over 1 million DKK, kan den få husejere til at føle, at deres langsigtede investeringer er mindre sikre, hvilket potentielt kan afskrække fremtidige ejendomskøbere eller mindske tilliden til boliger som en stabil form for formueopbygning.
Afsluttende bemærkninger: Enhedslistens nye forslag om boligskat
Enhedslistens forslag om at beskatte boliggevinster over 1 million kr. udløser en bredere debat om retfærdighed, velstand og ejendomsrettens rolle i det danske samfund. På den ene side kunne skatten gavne samfundet ved at mindske uligheden, dæmpe spekulation og generere offentlige indtægter til velfærds- og boliginitiativer. Boligejere med beskedne gevinster vil stort set ikke blive berørt, mens de, der har opnået ekstraordinære fortjenester i byer med høj efterspørgsel, vil bidrage med en andel tilbage til det offentlige.
På den anden side argumenterer kritikere for, at foranstaltningen kan afholde folk fra at sælge deres boliger, bremse omsætningen på markedet og underminere opfattelsen af ejendom som en stabil investering, som mange danskere er afhængige af i deres pensionsplanlægning. Langtidsejere af boliger i byområder kan føle sig straffet for formue, der er opbygget gennem årtier, og førstegangskøbere kan stadig blive konfronteret med høje priser, hvis mobiliteten mindskes.
Kort sagt vil vinderne under dette system sandsynligvis være samfundet som helhed, der drager fordel af omfordeling og offentlige midler, mens »taberne« kan være dem med store, langvarige boliggevinster, der ser en del af deres fortjeneste beskattet.
Ud over detaljerne i dette forslag ligger et bredere spørgsmål: Skal boliggevinster fortsat være stort set skattefrie i Danmark, eller er det tid til at genoverveje balancen mellem at tilskynde til boligejerskab og tackle formuekoncentration? Svaret kan ikke kun forme skattepolitikken, men også den måde, danskerne ser på ejendom som et finansielt aktiv og et hjem.
Ofte stillede spørgsmål om Enhedslistens forslag om boligskat
1. Hvad er Enhedslistens forslag om boligskat i 2026?
Forslaget fra det danske politiske parti Enhedslisten sigter mod at indføre en skat på kapitalgevinster fra salg af boligfast ejendom, der overstiger en fastsat tærskel. Konkret har partiet foreslået en topskat på 15 % på boliggevinster over 1 million DKK, når en ejendom sælges.
2. Hvorfor foreslår Enhedslisten en boligskat i 2026?
Enhedslisten argumenterer for, at kapitalgevinster på boliger i vid udstrækning er ufortjent indkomst for mange husejere, og at beskatning af disse gevinster kan omfordele velstanden og skaffe midler til sociale boliginitiativer. Indtægterne vil blive brugt til at bygge flere billige boliger, især i landkommuner og på små øer, hvor boligmanglen er akut.
3. Hvor store indtægter kan den nye danske boligskat generere?
Hvis forslaget vedtages, anslås det at indbringe ca. 2 mia. kr. årligt til offentlige udgifter til boliger og byudvikling.
4. Hvad er den politiske kontekst for debatten om boligskat i Danmark?
Forslaget kommer midt i en bredere diskussion om ulighed i velstand, boligpriser og beskatning. Nogle andre partier, såsom Socialdemokratiet, har udtrykt en præference for at bygge flere boliger frem for at øge skatten for boligejere.
5. Er Enhedslistens boligskatteforslag lov fra 2026?
I begyndelsen af 2026 er boligskatteforslaget stadig et politisk forslag fra Enhedslisten og en del af en bredere politisk debat. Det er endnu ikke lov, og en endelig vedtagelse vil kræve støtte fra et flertal i Folketinget.
Kilder
Ritzau. (2026, February 18). Enhedslisten wants to tax housing gains over one million DKK at 15% – The Copenhagen Post. The Copenhagen Post. https://cphpost.dk/2026-02-18/news/round-up/enhedslisten-will-tax-housing-gains-over-one-million-dkk-at-15/
Socialdemokratiet vil bygge nye boliger i stedet for at beskatte. (2026). Ni.dk. https://ni.dk/ni-news/id/c3cc649e-4164-48c7-ae27-a42de378e63a/Socialdemokratiet-vil-bygge-nye-boliger-i-stedet-for-at-beskatte
Tax on the Sale of Real Property. (2026). TVC Law Firm. https://www.tvc.dk/en/practice-areas/taxes-and-duties/tax-on-the-sale-of-real-property/
Vores historie (1989-2019) – VORES ENHEDSLISTEN. (2025, October 23). VORES ENHEDSLISTEN. https://vores.enhedslisten.dk/om-enhedslisten/enhedslistens-historie/
