Nyhavn 65, 1.
4 vær. lejlighed · 179 m² · Indre By · 1051 København K
Om boligen
Helt for enden af Nyhavn ligger denne elegante og nyrenoverede lejlighed i en historisk og charmerende ejendom med en fantastisk beliggenhed og udsigt over Nyhavn.
Lejligheden byder på en smuk entre med gæstetoilet og åbner sig herefter mod tre imponerende, sammenhængende stuer en suite. De klassiske stuer er præget af store vinduespartier, højt til loftet og et smukt lysindfald med udsigt over Nyhavn. Den ene af stuerne kan med fordel indrettes som soveværelse eller kontor og har desuden en historisk pejs, der tilfører rummet en helt særlig atmosfære.
Lejligheden er gennemgående nyrenoveret og indrettet med nøje udvalgte designermøbler, som skaber en eksklusiv og indbydende kombination af historiske detaljer og moderne luksus.
Fra stuerne leder en mellemgang mod boligens badeværelse, som samtidig fungerer som et naturligt walk-in closet. Badeværelset er moderne indrettet med bruseniche. Herudover har lejligheden hele to toiletter, hvilket giver en høj grad af komfort i hverdagen.
Det hyggelige køkken er orienteret mod gården og ligger tilbagetrukket fra de repræsentative stuer. Yderligere et værelse vender mod den rolige gårdhave og kan anvendes som soveværelse, kontor, gæsteværelse eller efter behov.
Her får du en sjælden mulighed for at bo i en historisk københavnerlejlighed, hvor klassisk arkitektur, udsigt over Nyhavn, moderne renovering og eksklusiv indretning går op i en højere enhed.

Boligen indeholder
Boligoplysninger

Sådan er der i Indre By
Ejendommen er en del af det historiske Nyhavn, hvor de ikoniske farverige facader, kanalen og byens liv danner en helt unik ramme om boligen. Lige rundt om hjørnet findes Sankt Annæ Plads samt de charmerende gader, restauranter, caféer og butikker omkring Kongens Nytorv.
Der er kort afstand til Kongens Nytorv Metro, og samtidig er både Indre By, Kongens Have og havnefronten inden for få minutters gang.
Kortet viser boligens placering. Zoom ud for at se indkøb, transport og grønne områder omkring den.

