Korttidsudlejning refererer til udlejning af boliger eller værelser i en begrænset periode, typisk mindre end 30 dage ad gangen. Denne form for udlejning er blevet populær i København, især blandt turister og forretningsrejsende, der søger unikke og lokale oplevelser snarere end traditionel hotelindkvartering. Platformene som Airbnb og Booking.com har revolutioneret måden, vi ser på boligudlejning, hvilket har gjort det muligt for mange beboere at tjene ekstra indkomst ved at udleje deres ejendomme i kortere perioder.
Over årene har korttidsudlejning i København gennemgået markante forandringer. Mens det i starten var en forholdsvis ureguleret praksis, har myndighederne set behovet for at indføre strammere regler. Bl.a. har denne sammenhæng ført til, at nogen boliger, der før var til rådighed for almindelig boligudlejning, nu sommetider, (efter sigende fra regeringen), bliver konverteret til korttids-udlejningsenheder som “skyggehoteller”. Det har medført en vis bekymring blandt regeringen.
Indførelsen af regler, der regulerer korttidsudlejning, har til formål at balancere behovet for turisme og beskyttelse af indbyggernes interesser. Dog har det i den seneste tid, været sådan at en bolig maksimalt kan udlejes via “korttidsmodellen” på maksimalt 70 dage, om året.
Nyt udspil om at skærpe reglerne om korttidsudlejning
For nyligt, har den danske regering udtalt sig, om at ville fremsætte nye rammer vedrørende korttidsudlejning, som vil have til formål at stramme håndhævelsen af reglerne Regeringen om korttidsudlejning. Et centralt element i denne regulering, hvis den bliver indført, er er at der for nuværende er en grænse på 70 dage for korttidsudlejninger, og at bookingplatformene, såsom airbnb og booking.com skal kunne stille data vedrørende antal bookede nætter per enhed til rådighed for kommunen, såfremt det bliver efterspurgt. Kommunen får also en ny tilsynsrolle.
Med andre ord omfatter det mulige krav for registrering for udlejere samt, strikse bøder for dem, der overskrider den tilladte grænse. Udlejere skal altså, efter sigende, hvis skærpelsen af loven indtræder, dokumentere, at deres korttidsudlejning falder inden for lovens rammer, på de 70 dage.
Reglerne vil uden tvivl få indflydelse på både udlejningsværter, der skal tilpasse sig de nye rammer, og lejere, der muligvis vil se færre korttidsudlejningsmuligheder. Som resultat heraf vil det være nødvendigt for alle parter at være opmærksomme på og forstå de nye bestemmelser for korttidsudlejning i København. Især for de som driver de påståede “skyggehoteller”.
Konsekvenser for Udlejere og Lejere
De nye regler for korttidsudlejning i København vil have betydelige konsekvenser for både udlejere, der benytter sig af korttidsleje, samt almindelige lejere, hvis “skyggehoteller” er et udbredt fænomen. Sådan, som det bliver fremlagt ved udspillet til reguleringen, kan vi dog ikke se hvor stort et problem det skulle være i København. Desværre finder vi ikke noget konkret evidens, som understøtter påstanden fra regeringens udspil og bekymring.
Dog, vil der med skærpelsen, for udlejere i fremtiden, der driver “skyggehoteller”, altså udlejning over 70 dage, være efter sigende, alvorlige og umiddelbare konsekvenser. Igen, kan vi desværre ikke se, med regeringens udspil hvor alvorligt det vil være økonomisk eller, potentielt retsligt. Dog nævnes det, at bøder i dag kan være mellem 5.000 og 25.000 for at bryde grænsen. Vi kan dog ikke se hvor mange bøder som er blevet udstedt af forslaget, som ellers ville være et bevis på, at der systematisk bliver brudt med reglerne.
Vi frygter desværre, at konsekvenserne af de strammere regler vil have en omvendt effekt, og tvinge mange til at overveje alternative udlejningsmetoder, hvilket kan føre til en reduktion i antallet af tilgængelige korttidslejemål. Selv de som lejer indenfor lovens rammer. Dette vil have en negativ effekt på billigere og lokale alternativer for rejsende, turister, familier og andre som vil besøge københavn på en fleksibel måde. Vi forventer også, at den reducerede tilgængelighed af korttidsboliger vil betyde, at udvalget af attraktive lejemål for korttidsleje bliver mindre, hvilket kan resultere i højere priser.
For lejere, der benytter korttidsudlejning som en fleksibel boligløsning, kan ændringerne skabe en udfordrende situation. Mange lejere har lagt deres livsplaner i hænderne på korttidsleje, som har kunnet tilbyde dem tilpassede og ofte billigere alternativer til traditionelle hoteller og andre lejeenheder.
Der er dog også potentielle fordele ved de nye regler. For eksempel kan en regulering af korttidsudlejning sikre, at udlejere, der følger lovgivningen, får en mere stabil indtægtsstrøm. Samtidig kan lejere få en bedre oplevelse med henblik på kvalitet og sikkerhed i deres boliger, da kun registrerede og godkendte enheder, indenfor 70 dages grænsen, vil kunne operere. Lejere kan også drage fordel af en mere struktureret lejemarked, hvor reglerne for opnåelse af korttidsleje er tydelige. I den nye situation er det vigtigt, at både udlejere og lejere tilpasser sig og finder løsninger, der er i så fald vil være i tråd med den nye lovgivning, hvilket kan inkludere samarbejde for at finde acceptabel boligformidling.
Samarbejde mellem Platforme og Myndigheder
I takt med, at efterspørgslen efter korttidsudlejning er steget, har det også været nødvendigt at udvikle en mere struktureret tilgang til regulering af denne form for udlejning. Et af de mest kritiske skridt i denne proces vil, efter regeringens øjne, være samarbejdet mellem udlejningsplatforme, såsom Booking.com, Airbnb og lokale myndigheder (kommuner).
Det rejser et helt centralt spørgsmål, i forhold til hvordan kommunikationslinjen bliver. Vil regeringen bede kommunen oprette en ny enhed eller afdeling der skal monitorere og kræve data fra platformene på enkelte værters udlejning? Hvilke værter kan konkret forvente at blive påvirket af dette? Er det kun de, som for nuværende efter sigende skulle drive “skyggehoteller” som vil få økonomiske konsekvenser, eller gældet det for private værter, som er kommet at udleje 72 dage i stedet for 70 dage på et år, der anses som en bagatel. Herudover, hvordan planlægges arbejdet med hensyn til platformenes samarbejde med myndighederne i forbindelse med at dele data på overnatninger. Har platformene overhovedet denne data tilgængelig, og er der lovhjemmel for at dele data på overnatninger hos en ejer af en bolig? Det kan virke ret grænseoverskridende, og endda i strid mod grundlovens forfatning vedrørende ejendomsretten.
Platformene og kommunerne spiller, af udspillet til skærpelsen, en kritisk og afgørende rolle i overvågningen og håndhævelsen af udlejningsaktivitet. Men har de begge ressourcerne, teknologien og metoden til at implementere systemer, der kan registrere og håndhæve grænserne for korttidsudlejning, og specifikt ramme dem som – efter sigende – metodisk udlejer i mere end 70 dage om året?
I vores øjne bør samarbejdet strække sig til den professionel ejendomsadministration, som har en vigtig rolle i at sikre lovlig udlejning. Professionelle selskaber er bedre rustet til at overholde de gældende regler og sikre, at ejendomsejere er informeret om deres forpligtelser end private brugere. De kan hjælpe med at navigere i de komplekse krav, der følger med korttidsudlejning og sikre, at lejemålene er compliant med lokal lovgivning. Dette vil samtidig regulere markedet og beskytte både ejere og korttidslejere (gæster), og vi anser dette som en potentiel win.win situation, der resulterer i bedre forhold for alle involverede.
Det er dog essentielt at huske på, at første punkt fra regeringen, fremsat i punkterne foroven blot er et udspil til at skærpe reglerne, og at det sansynligvis vil tage koordination mellem flere parter for at komme, angiveligt, problemt til livs. Vi følger nøje med i udviklingen, og glæder os til at se hvad parterne kommer frem til. Vi håber samtidig at regeringen vil bringe bredere og mere konkret evidens på det fremsatte problem, for at tiltrække større opbakning til forslaget.
Hos BY Administration udlejer vi udelukkende i samarbejde med den pågældende vært. Vi forsøger altid at holde os, som et registreret selskab i Danmark under ansvar for lejeloven og de pågældende retningslinjer som er blevet lagt.
