Find et ophold

Vilkår

Vilkår for ophold

Vilkårene gælder, når du booker et ophold direkte hos os gennem BY Stays på byadministration.dk/booking. Booker du gennem Airbnb eller Booking.com, gælder platformens egne vilkår.

Senest opdateret 30. september 2026

Indhold
  1. Hvem aftalen er med
  2. Boligen og antal gæster
  3. Prisen og betaling
  4. Afbestilling og ændring
  5. Fortrydelsesret
  6. Ankomst, afrejse og husregler
  7. Depositum og skader
  8. Hvis noget går galt
  9. Klage

Hvem aftalen er med

Aftalen om opholdet indgås mellem dig som gæst og BY Administration ApS, CVR 45652491, Brorsonsgade 4, kl., 1624 København V. E-mail team@byadministration.dk, telefon +45 50 52 15 37. Aftalen er indgået, når betalingen er gennemført hos Stripe, og du har fået en bekræftelse.

Du skal være fyldt 18 år for at booke. Booker du for en virksomhed, er virksomheden køber, og dens navn og adresse står på kvitteringen. Er prisen 5.000 kr. eller mere, står din adresse på kvitteringen.

Boligen og antal gæster

Boligen, datoerne og prisen er dem, du har valgt og fået vist, før du betalte. Der må ikke bo flere gæster, end boligen har plads til; det tjekkes, når du booker.

Prisen og betaling

Prisen er boligens pris pr. nat i perioden plus rengøring, med uge- eller månedsrabat, hvis boligen har en, og opholdet er langt nok. Prisen er inkl. moms, vises samlet, før du betaler, og er den endelige pris.

Hele beløbet betales på én gang hos Stripe, før opholdet er bekræftet. Vi ser aldrig dine kortoplysninger. Opholdet er bekræftet, når betalingen er gennemført, og reservationen er oprettet; du får besked om begge dele.

Afbestilling og ændring

Afbestiller du mindst 14 dage før ankomst, får du hele beløbet tilbage fratrukket afbestillingsgebyret. Afbestiller du mindst 7 dage før ankomst, trækker vi afbestillingsgebyret fra og betaler halvdelen af resten tilbage. Afbestiller du senere, får du intet tilbage. Afbestillingsgebyret står i kroner i prisoversigten, før du betaler, og i bekræftelsen. Pengene går tilbage til det kort, du betalte med.

Vil du afbestille eller flytte dit ophold, så skriv til team@byadministration.dk. En ændring af datoer kræver, at boligen er ledig, og at prisen for de nye datoer er betalt.

Fortrydelsesret

Et ophold på bestemte datoer er undtaget fra fortrydelsesretten efter forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12. Afbestillingsreglerne herover gælder i stedet.

Ankomst, afrejse og husregler

Tidspunkterne for ind- og udtjekning og husreglerne står på boligens side og er en del af aftalen. Adressen og oplysninger om adgang sender vi til din e-mail før ankomst.

Depositum og skader

Vi opkræver intet depositum ved booking hos BY Stays. Du hæfter efter dansk rets almindelige regler for skader, som du eller dine gæster påfører boligen eller inventaret ud over almindeligt slid.

Hvis noget går galt

Bliver boligen optaget, eller kan reservationen ikke oprettes, efter du har betalt, får du en mail om det, og vi kontakter dig hurtigst muligt. Ønsker du ikke en anden løsning, får du hele beløbet tilbage til det kort eller den konto, du betalte med.

Aflyser vi opholdet, eller går noget andet galt hos os, får du også hele beløbet tilbage. Afbestillingsgebyret gælder kun, når du selv afbestiller.

Klage

Er du utilfreds, så skriv til os først på team@byadministration.dk. Kan vi ikke blive enige, og er du forbruger, kan du klage til Nævnenes Hus. Aftalen følger dansk ret.

Mohamed-Nour Yousif fra BY Administration
Mohamed-Nour YousifBY Administration

Har du spørgsmål?
Det er derfor, vi er her.

Foretrækker du e-mail? team@byadministration.dkEller ring +45 50 52 15 37