
FAQ
Spørgsmål og svar om udlejning i København
Her har vi samlet svarene på det, boligejere oftest spørger os om. Finder du ikke dit spørgsmål, så ring eller book et møde.
Ofte stillede spørgsmål
Svar på det, udlejere oftest spørger os om.

Har du et andet spørgsmål?Ring +45 50 52 15 37 eller book et møde.
71 spørgsmål
Samarbejdet
Hvor længe har I gjort dette, og hvem ejer BY Administration?
Vi har været lokalt til stede i København siden 2017, og sammen har vores team mere end 18 års samlet erfaring med ejendomme, investering, virksomhedsdrift, lejere og service. BY Administration ApS er selv stiftet i 2025 og ejet af BY GROUP DK ApS og Nour Invest ApS, 50/50.
Læs mere om osHvilke typer boliger arbejder BY Administration med?
Vi hjælper både private og professionelle udlejere med udlejning af ejerboliger og andelsboliger. Det kan være ejere, der flytter til udlandet eller skal på udveksling, private investorer og større porteføljer, der vil optimere afkastet. Vi finder også lejere til p-pladser, garager og carporte.
Udlej din p-pladsArbejder I også med investorer og porteføljer?
Ja. Vi arbejder både med private udlejere og investorer med flere lejemål, og løsningen skaleres efter porteføljens størrelse med de samme processer og den samme rapportering.
Kan jeg udleje min bolig, mens den er til salg?
Ja, inden for reglerne. Vi hjælper ejere, der vil udleje i en periode, mens boligen er til salg, så den giver en indtægt i stedet for at stå tom. Bor du der stadig, må din egen helårsbolig højst udlejes til ferieformål i 70 dage om året, når al udlejning går gennem platforme med indberetningspligt som Airbnb og Booking.com. Er du flyttet ud, gælder 70-dagesreglen ikke, for den gælder kun din egen helårsbolig, og en bolig med bopælspligt, som du ikke selv bor i, må ikke bruges til ferieudlejning uden kommunens samtykke (lov om boligforhold § 7, stk. 1). Vi koordinerer med ejendomsmægleren og planlægger bookingerne omkring fremvisningerne.
Læs casenEjer I selv boliger?
Ja. BY Apartments ApS, der ligesom os er en del af BY GROUP DK ApS, køber og udlejer selv boliger. Dem administrerer vi selv, ligesom din.
Hvem udfører reparationer og vedligehold?
Mindre reparationer og større istandsættelser kan klares af BY Entreprise ApS, og du vælger selv, hvem der laver arbejdet. BY Entreprise ApS er binavn for BY DEVELOPMENT ApS (CVR 46779150), som ejes af BY GROUP DK ApS (CVR 44184877). BY GROUP DK ApS ejer også halvdelen af BY Administration ApS.
Hvilke områder i København dækker I?
Hele København, fra Indre By, Christianshavn og Vesterbro til Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg, Valby, Nordhavn, Sydhavn, Islands Brygge og Amager.
Lej en p-plads i København og på FrederiksbergPriser og økonomi
Hvad koster udlejningsadministration hos jer?
Vi tager 17 % inkl. moms af lejeindtægten ved korttidsudlejning og 8,5 % ekskl. moms af lejen ved langtidsudlejning. Rengøring, linned, forbrugsvarer og vedligehold afregnes særskilt til kostpris eller aftalte satser. Der er ingen skjulte gebyrer. Platformens gebyr, fx Airbnbs, og eventuelle betalingsgebyrer trækkes fra udbetalingen og er ikke en del af de 17 %.
Se alle priserHvad er med i prisen ved langtidsudlejning?
Lejerudvælgelse og screening, en lejekontrakt efter lejeloven, depositum, opkrævning af husleje, ind- og udflytningssyn og koordinering af håndværkere. Prisen er 8,5 % ekskl. moms af den månedlige leje. Vi tjener, når du tjener.
Hvad er med i prisen ved Airbnb-administration?
Prisen er 17 % inkl. moms af lejeindtægten og dækker den daglige drift: annoncering og optimering på bookingplatformene, prissætning, gæsteservice, nøgleoverlevering og check-in samt koordinering af rengøring. Selve rengøringen afregnes særskilt, ligesom linned, forbrugsvarer og vedligehold. Platformens gebyr er ikke med i prisen; det trækkes fra udbetalingen.
Hvordan fastsætter I huslejen?
Ud fra aktuelle markedsdata og lokal indsigt i netop dit område, inden for lejelovens rammer. Så ligger lejen, hvor markedet er, og du får et stabilt afkast med færre tomme måneder.
Prøv huslejeberegnerenKan jeg følge med i økonomien?
Ja. Du får hver måned en opgørelse over indtægter, omkostninger og nettoresultat, så du altid kan se, hvad boligen har tjent.
Hvornår får jeg udbetalt lejeindtægten?
Ved korttidsudlejning overfører vi hver måned dine lejeindtægter til den bankkonto, du har valgt. Samtidig får du en opgørelse over indtægter, omkostninger og nettoresultat.
Er der et onboardinggebyr?
Nej, der er 0 kr. i onboardinggebyr for nye administrationsaftaler om Airbnb-administration, langtidsudlejning, ejendomsadministration eller ejerforeninger, sommerhusudlejning og ferielejlighed/timeshare-administration. Gælder nye administrationsaftaler indgået til og med 31. december 2026. Enkelte engangsydelser i opstarten, som fx fotografering, styling, nøgleboks og en hovedrengøring, kan afregnes særskilt efter aftale.
Se alle priserLangtidsudlejning
Hvad er langtidsudlejning?
Udlejning af din bolig til en lejer i mere end 3 måneder ad gangen. Vi tager os af hele forløbet: lejerudvælgelse, fastsættelse af lejen, ind- og udflytningssyn, kontakt med lejeren, opkrævning af husleje, koordinering af vedligehold, dokumentation og økonomisk rapportering.
Læs om langtidsudlejningHvordan screener I lejere?
Vi laver en struktureret screening med indkomstverifikation, referencer og baggrundstjek, hvor det er lovligt. Målet er økonomisk stabile lejere, der betaler til tiden og passer på boligen.
Laver I ind- og udflytningssyn?
Ja. Vi gennemfører ind- og udflytningssyn med skriftlig og fotografisk dokumentation. Det beskytter dit krav på depositum og giver klarhed om boligens stand.
Hvad sker der, hvis lejeren opsiger lejekontrakten?
Så tager vi os af hele forløbet: håndtering af opsigelsen, fraflytningssyn, dokumentation og forberedelse til en ny udlejning. Alt sker efter lejelovens regler.
Læs guiden til fraflytningssynHvorfor vælge en lokal administrator i København?
Fordi København har sine egne forhold: lejeregler, marked og praksis for håndhævelse. En lokal administrator kender reglerne, løser problemer hurtigere og kender lejeniveauet i netop dit område.
Airbnb og korttidsudlejning
Hvad er Airbnb-administration?
En fuld serviceløsning for boligejere, der vil tjene penge på korttidsudlejning uden selv at stå for driften. Vi opretter og optimerer annoncen på Airbnb og andre platforme, sætter prisen dynamisk, tager gæstekommunikationen og koordinerer check-in, rengøring og linned. Du bevarer ejerskab og kontrol over boligen.
Læs om Airbnb-administrationHvor lang tid går der, før jeg får min første booking?
Når du har accepteret samarbejdsaftalen, er din annonce typisk live på flere platforme inden for 48 timer. Mange får de første bookinger få hverdage efter, afhængigt af sæson, prisniveau og beliggenhed.
Hvor mange dage må jeg udleje min bolig på Airbnb?
Din egen helårsbolig må højst udlejes til ferieformål i 70 dage om året, når al udlejning går gennem platforme med indberetningspligt som Airbnb og Booking.com. Udlejer du selv, er grænsen 30 dage. Vi fører dagtælleren på tværs af platformene og lukker kalenderen, før grænsen nås.
Kilde: Plan- og LanddistriktsstyrelsenEr min bolig egnet til korttidsudlejning?
Ikke alle boliger passer til korttidsudlejning. Før vi går i gang, vurderer vi beliggenhed, foreningens og bygningens regler, planløsning, møblering og efterspørgslen i området. Passer boligen bedre til udlejning over nogle måneder eller til langtidsudlejning, anbefaler vi det i stedet.
Giver korttidsudlejning mere end langtidsudlejning?
Ofte giver korttidsudlejning en højere bruttoindtægt, især i centrale områder. Men den reelle økonomi afhænger af beliggenhed, sæson, standard og møblering, og af hvor professionelt udlejningen drives. Derfor vurderer vi altid, hvad der giver bedst mening for netop din bolig.
Se hvad din bolig kan giveKan jeg selv bruge boligen, mens I administrerer den?
Ja. Du har fuld kontrol over kalenderen og kan til enhver tid blokere datoer til eget brug. Vi tilpasser prissætning og tilgængelighed omkring dine blokeringer, så udlejningen fortsat klarer sig bedst muligt.
Hvordan sætter I prisen pr. nat?
Vi bruger dynamisk prissætning kombineret med lokalt markedsindblik og historiske bookingdata. Priserne justeres løbende efter efterspørgsel, sæson, begivenheder, bookingtempo og konkurrenternes priser, så vi rammer den bedste balance mellem belægning og indtjening.
Hvad gør I i perioder med lav efterspørgsel?
Vi tilpasser priser, minimumsophold og tilgængelighed, og når det giver mening, går vi efter ophold på 2 til 8 uger. Samtidig justerer vi synligheden på tværs af platformene for at mindske tomgang. Målet er en stabil udlejning hele året, ikke kun i højsæsonen.
Hvordan sikrer I, at gæsterne passer på boligen?
Alle gæster skal acceptere vores husregler, før de booker: ingen rygning, ingen fester og ro mellem klokken 22 og 7. Vi kræver mindst to overnatninger, og alle gæster viser ID, før de tjekker ind.
Læs casen om verificerede gæsterHvad sker der, hvis en gæst laver skade på boligen?
Så tager vi os af sagen. Vi får skaden udbedret, dokumenterer forløbet og har dialogen med gæsterne og platformens forsikring. Forsikringssager ved gæsteophold er en del af vores administrationsaftale med værter.
Læs casen om en vandskadeKom i gang
Hvordan kommer jeg i gang?
Fortæl os om boligen i lejeberegneren, eller book en kort samtale. Du får et personligt estimat på, hvad boligen kan give, og bagefter en detaljeret vurdering og et forslag til samarbejdsaftale, som du kan læse i ro og mag.
Åbn lejeberegnerenKan jeg selv oprette min bolig hos jer?
Ja. På siden Kom i gang finder du vores onboarding-formular til Airbnb og korttidsudlejning. Udfyld den, så vurderer vi boligen og vender tilbage. Vil du hellere tale med os først, så book et kort møde.
Kom i gangKan jeg booke et møde med jer?
Ja. Vælg et tidspunkt til et kort introduktionsmøde i vores kalender. Vi gennemgår din bolig og dine behov og giver et estimat på, hvad den kan give.
Book et mødeRengøring
Rengør I både lejligheder og huse?
Ja. Vi gør rent i lejligheder, huse og villaer i alle størrelser, og rengøringen tilpasses boligens størrelse og indretning.
Læs om rengøringSkal jeg være hjemme under rengøringen?
Nej. Mange foretrækker ikke at være hjemme, mens vi gør rent. Adgang og detaljer aftales på forhånd, og dit hjem behandles med omhu og respekt.
Kan jeg vælge, hvad der skal gøres rent?
Ja. Rengøringen kan tilpasses, så den fokuserer på de områder, der er vigtigst for dig. Vi aftaler omfanget på forhånd, så forventningerne er klare.
Hvad koster rengøring?
Prisen afhænger af boligens størrelse, typen af rengøring og hvor ofte vi kommer. Fast rengøring hver uge eller hver anden uge giver normalt bedre værdi over tid, fordi behovet for hovedrengøring bliver mindre.
Laver I trappevask for ejer- og andelsforeninger?
Ja. Vi vasker trapper for foreninger i København og lægger opgavelisten efter den enkelte ejendom. Opgange, bagtrapper, kældergange og elevator gennemgås med bestyrelsen, og kadencen sættes efter, hvordan ejendommen bliver brugt.
Læs om trappevaskKan rengøringen foregå uden for vores åbningstid?
Ja. De fleste af vores restaurant- og kontorkunder foretrækker rengøring tidligt om morgenen, sent om aftenen eller efter lukketid. Vi tilpasser planen til jeres åbningstider og bruger faste rengøringshold, så kvaliteten er den samme hver gang.
Ejendomsadministration
Hvordan fungerer opkrævningen i ejerforeningen?
Vores bogføringssystem sender automatisk opkrævninger og betalingspåmindelser og eskalerer ved restancer. Det giver en stabil økonomi og fritager bestyrelsen for den manuelle opfølgning.
Læs om ejendomsadministrationKan vi fortsat bruge vores egne håndværkere?
Ja. Vi samarbejder gerne med jeres faste håndværkere og leverandører, eller I kan bruge vores netværk af fagfolk.
Hvordan hjælper I med generalforsamlingen?
Vi forbereder og afvikler hele processen digitalt, fra indkaldelse til referat, så mødet bliver effektivt og korrekt gennemført.
Kan vi skifte administrator?
Ja, uden problemer. Der er normalt ingen ekstra gebyrer fra vores side for at påbegynde overgangen. Vi gennemgår jeres nuværende aftaler og hjælper med overdragelsen fra den tidligere administrator, så drift og økonomi fortsætter uden afbrydelser.
Boligfotografering
Kan professionelle billeder gøre min annonce bedre?
Ja. Gæster vurderer billederne, før de læser beskrivelsen eller sammenligner priser, så det første indtryk afgør ofte, om de klikker videre. Professionelle billeder giver annoncen et stærkere udgangspunkt på Airbnb, Booking.com og Vrbo.
Læs om boligfotograferingHjælper I med at gøre boligen klar til fotograferingen?
Ja. Vi giver en kort vejledning før optagelsen om indretning, oprydning og lys, så boligen fremstår klart og ærligt på billederne. Vi anbefaler også en grundig rengøring, før fotografen kommer.
Kan billederne bruges til både udlejning og salg?
Ja. Vi tilpasser stilen efter, om boligen skal sælges, udlejes på lang sigt eller annonceres til korttidsudlejning, så billederne passer til målgruppen og platformen.
Hvad koster boligfotografering?
Prisen afhænger af boligens størrelse, antal billeder, beliggenhed og om der er brug for hjælp til styling. Du får altid en klar pris på forhånd.
Hvem tager billederne?
Vores udvalgte samarbejdspartner, Modo Partners, som har erfaring med billeder til udlejning. Du ejer billederne bagefter.
P-pladser
Hvordan udlejer jeg min p-plads gennem BY?
Send pladsen i formularen på siden Udlej din p-plads, og svar på spørgsmålene om, hvorvidt du må udleje den. Vi kontakter dig inden 3 hverdage. Vi gennemgår pladsen og dokumentationen med dig, finder en lejer og laver en skriftlig aftale, som I begge skriver under på. Derefter opkræver vi lejen og udbetaler den til dig. Du har én kontaktperson hos os hele vejen.
Udlej din p-pladsMå jeg udleje min p-plads, hvis jeg bor i en ejerforening?
Det afhænger af foreningens vedtægt, husorden og beslutninger. Ifølge vejledningen til normalvedtægten kan en ejerforening administrere aftaler om leje af p-pladser som et fælles anliggende, og loven giver ikke generelt en ejer ret til at udleje sin plads til en, der ikke bor i ejendommen. Spørg bestyrelsen, og få svaret skriftligt.
Læs om p-pladser i foreningerMå jeg udleje min p-plads, hvis jeg bor i en andelsbolig?
Det afgør foreningens vedtægter og bestyrelsen. Andelsboligloven har ingen særlige regler om at udleje en p-plads, så spørg bestyrelsen skriftligt, før du lover en lejer noget. Vi beder om svaret, før pladsen bliver vist.
Læs om p-pladser i foreningerJeg lejer min bolig. Må jeg udleje min p-plads?
Kun med din udlejers samtykke. Efter lejelovens § 150, stk. 2, må du ikke uden samtykke overlade brugen af det lejede eller en del af det til andre end din husstand, og en p-plads i din lejekontrakt er en del af det lejede. Vi kræver samtykket skriftligt. Bor du i en almen bolig, kan du ikke udleje pladsen gennem BY. Spørg din afdeling, hvilke regler der gælder.
Hvad er forskellen på en beboerlicens og en privat p-plads?
En beboerlicens er kommunens tilladelse til at parkere på gaden i din zone, men den giver ikke en bestemt plads. I København koster den 1.235 til 6.135 kr. om året i 2026 efter bilens brændstofforbrug, og Frederiksberg har sine egne takster. En privat p-plads lejer du af en ejer efter en skriftlig aftale.
Læs om beboerlicens og privat pladsHvordan kommer jeg på P-pladslisten, og hvordan afmelder jeg mig?
Skriv dig på listen med de områder, du søger i, og bekræft tilmeldingen i den mail, du får bagefter. En tilmelding, der ikke bliver bekræftet, sletter vi efter 7 dage. Når en plads passer, kontakter vi dig. Du kan altid afmelde dig med linket i mailen, og så sletter vi din tilmelding med det samme.
Til P-pladslistenKan en virksomhed leje en p-plads?
Ja, når ejeren siger ja til det. Nogle ejere udlejer gerne til en virksomhed eller en håndværker, andre kun til en privatperson. Skriv dig på P-pladslisten som virksomhed, så kontakter vi dig om pladser, hvor ejeren har sagt ja til en virksomhed.
Hvilke områder dækker I med p-pladser?
København og Frederiksberg. Vi har egne sider for Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Indre By og Frederiksberg, og Nordhavn hører med under Østerbro. Har du en plads et andet sted i de to kommuner, tager vi også gerne imod den.
Kan jeg få en p-plads med ladestander?
Kun hvis ejeren har en ladestander på pladsen, og I aftaler, hvordan strømmen betales. Lovens ret til at sætte et ladepunkt op gælder for pladser, der følger med en boligaftale, og ikke for en p-plads, du lejer alene. Skriv på P-pladslisten, at du har elbil.
Hvad koster det at udleje en p-plads gennem BY?
Som ejer betaler du 12,5 % af lejen, mindst 98,75 kr. om måneden, inkl. moms, og først når pladsen er udlejet. Vi opkræver lejen hos lejeren og udbetaler den til dig, når honoraret er trukket fra. Lejeren betaler ingen gebyrer, kun lejen.
Henvisning til partnere, der låner til boligkøb
Låner I selv penge ud?
Nej. Vi henviser dig til vores partnere, som er ejendomskreditselskaber med Finanstilsynets tilladelse. Partneren vurderer og beslutter.
Hvem er jeres partnere?
Ejendomskreditselskaber med Finanstilsynets tilladelse, der låner til køb af bolig. Navnet får du, når vi ringer til dig, og du vælger selv, om du vil henvises.
Få en henvisningHvad får I for det?
BY Administration får et honorar fra partneren, når vi henviser dig. Du betaler intet til os.
Rådgiver I om lånet?
Nej. Vi fortæller, hvilke partnere der låner til den type køb, du planlægger. Lånet og vilkårene taler du med partneren om.
Koster lånet mere end i banken?
Lånene koster typisk mere end et lån i banken. Partneren oplyser dig om vilkårene.
Hvorfor stiller banken særlige krav ved bolig nummer to?
Finanstilsynets vejledning om vækstområder skriver, at det stiller særligt store krav til kundens indtjening og likviditet at have to boliger på samme tid. København, omegnskommunerne og Aarhus er vækstområder, så penge- og realkreditinstitutter bør vise tilpas forsigtighed og tage højde for den særlige risiko her.
Hvad er et ejendomskreditselskab?
Et selskab, der erhvervsmæssigt yder lån til forbrugere med pant i fast ejendom til beboelse. Det kræver Finanstilsynets tilladelse efter lov om ejendomskreditselskaber.
Gælder reglerne om god skik for boligkredit også hos jeres partnere?
Reglerne om god skik for boligkredit gælder også for ejendomskreditselskaber, når de låner til en forbruger. Partneren skal blandt andet vurdere din kreditværdighed og som udgangspunkt sikre en passende udbetaling. Partneren fortæller dig, hvad der gælder i din sag.
Kan jeg blive henvist, når banken har sagt nej?
Ja. Partneren vurderer selv din situation og beslutter.
Kan selskaber blive henvist?
Ja. Vi henviser både private og selskaber, fx et ApS, der køber en bolig til udlejning.
Hvad giver I videre til partneren?
Dit navn, din e-mail, dit telefonnummer og formålet med dit køb. Det sker først, når du har fået partnerens navn og sagt ja til netop den partner.
Læs privatlivspolitikkenHvorfor køber investorer bolig nummer to i København?
Mange vil bo i byen. Befolkningen vokser, byggeriet er aftaget, og private udlejningsboliger er den ejerform, der er flest af i Københavns Kommune. Der er også risici, fx prisfald, tomme måneder og at lejen følger lejeloven.
Hjælper I med at regne på købet?
Nej. Vi ser ikke på din økonomi. Få din egen bank, en revisor eller en anden fagperson til at regne på det, før du køber.
Skal jeg have jer som administrator bagefter?
Nej. Vi kan udleje og administrere boligen, hvis du vil, men det er aldrig en betingelse.
