Hvor skal din næste ejendomsinvestering være? Analyse af kvm-priser i Danmarks 10 største vindere og tabere 2010-2026

Det danske boligmarked har gennemgået en ekstraordinær transformation over de seneste 15 år. Mens kvadratmeterpriserne på ejerlejligheder i København er fordoblet på 10 år og nu ligger på 56.637 kr. i januar 2025, ser virkeligheden helt anderledes ud i andre dele af landet. For investorer, der står over for beslutningen om, hvor næste investering skal placeres, er indsigt i de faktiske tal afgørende – ikke mindst i et marked, hvor renterne igen er på vej ned, og hvor Københavns Kommune dokumenterer, at Bispebjerg har set priser stige med 313 pct. siden 2010.

Spørgsmålet om investeringstiming bliver særligt relevant nu, hvor markedet viser klare tegn på vending. Ejerlejlighedspriserne på landsplan steg 18,1 procent alene fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026, og den gennemsnitlige kvadratmeterpris nåede 43.421 kr. – det højeste nogensinde målt. Men bag disse overordnede tal skjuler sig massive geografiske forskelle, der afgør, om en investering giver overskud eller tab over en 10-15 årig periode.

For private udlejere og investorer, der overvejer korttidsudlejning eller langtidslejeaftaler, er geografisk placering ikke blot et spørgsmål om præference – det er kernen i investeringens økonomiske succes. Vi har gennemgået data fra Finans Danmarks Boligmarkedsstatistik og kommunale boligredegørelser for at identificere de 10 kommuner og bydele med størst værditilvækst samt de 10 største tabere målt på kvm-prisstigning siden 2010.

Hvilke områder har givet den højeste værditilvækst på ejerboliger siden 2010?

De mest vindende investeringer siden 2010 har ligget i Københavns yderbydele, Nordsjælland og udvalgte tilflytterkommuner uden for hovedstaden. Bispebjerg i København topper listen med en prisstigning på 313 pct. fra 2010 til 2025, hvilket betyder, at en lejlighed, der kostede 15.000 kr. pr. kvm i 2010, nu sælges for omkring 62.000 kr. pr. kvm. Det svarer til, at en 75 kvm lejlighed er steget fra 1,125 mio. kr. til 4,65 mio. kr. over perioden.

Andre stærke vindere i København omfatter Vanløse, Brønshøj-Husum og Amager, hvor priserne steg lige knap 150 pct. siden 2010, mens Nordhavn i dag har de absolut højeste kvm-priser i hele landet på 82.200 kr. Til sammenligning ligger Indre By på 71.300 kr. pr. kvm – områder der tiltrækker højtuddannede og internationale købere med stærk købekraft.

Udenfor København har Vordingborg Kommune oplevet den største årlige prisstigning med 67 procent alene fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026, efterfulgt af Bornholm (+34 pct.) og Holbæk (+32 pct.). For villaer og rækkehuse dominerer Odsherred med en etårig stigning på 26,8 procent – den største blandt alle kommuner. I kroner betyder det, at en standardvilla på 150 kvm nu koster 383.400 kr. mere end for blot et år siden.

Gladsaxe Kommune topper listen over absolut største kronebeløb-stigning for villaer med en gennemsnitlig stigning på 867.000 kr. på et år, svarende til 14,3 procent, mens Glostrup har set huspriser stige 26,3 procent på et år. Også Ishøj, Ærø, Middelfart, Frederikshavn, Dragør og Solrød har set prisstigninger over 20 procent i seneste periode.

Fælles for vinderkommunerne er nærheden til København eller Aarhus kombineret med relativt lavere indgangspriser, bedre pendlermuligheder og et stigende flow af tilflyttere, der søger “value for money” uden at forlade arbejdsmarkedet i storbyerne. Især i Syddjurs forklarer lokale mæglere prisstigningerne med, at “aarhusianerne med almindelige lønninger i højere grad søger længere ud af byen” og finder både billigere boliger, natur og lokalmiljø.

De 10 største vindere målt på kvm-prisstigning 2010-2026

Baseret på tilgængelige data fra Københavns Kommune, Bolius og Finans Danmark:

1. Bispebjerg (København) – Ejerlejligheder: +313 pct. siden 2010
2. Vordingborg Kommune – Ejerlejligheder: +67 pct. på ét år (2025-2026)
3. Bornholm Kommune – Ejerlejligheder: +34 pct. på ét år; huspriser fordoblet over 10 år
4. Holbæk Kommune – Ejerlejligheder: +32 pct. på ét år
5. Odsherred Kommune – Villaer/rækkehuse: +26,8 pct. på ét år
6. Glostrup Kommune – Villaer/rækkehuse: +26,3 pct. på ét år
7. Vanløse, Brønshøj-Husum, Amager (København) – Ejerlejligheder: +150 pct. siden 2010
8. Gladsaxe Kommune – Villaer: +867.000 kr. absolut på ét år (+14,3 pct.)
9. Albertslund, Syddjurs, Faxe – Villaer: over +15 pct. på ét år
10. Frederiksberg Kommune – Ejerlejligheder: +25,1 pct. på ét år; gennemsnitspris nu 80.479 kr. pr. kvm

Disse tal viser, at geografi har været langt vigtigere end timing for langsigtet afkast. En investor, der købte i Bispebjerg i 2010 frem for Indre By, har set sin kapital firedobles, mens en tilsvarende investering i visse udkantsområder har givet negativt realafkast.

Hvor har ejendomsinvesteringer tabt mest værdi eller stagneret siden 2010?

De største tabere findes primært i udkantskommuner i Syd- og Vestjylland samt på Lolland-Falster, hvor demografiske udfordringer, faldende befolkningstal og manglende jobudvikling har presset priserne. Haderslev Kommune skiller sig ud som den eneste kommune i Danmark, hvor det i januar 2025 faktisk var billigere at købe et hus end for ti år siden. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris lå på 6.725 kr., hvilket var 467 kr. lavere end i januar 2015.

Tønder Kommune i Sønderjylland har ligeledes oplevet en af de laveste prisstigninger i landet over en 30-årig periode. Prisen på et 140 kvm parcelhus steg kun 69 procent fra 1995 til 2025 – en stigning på 292.600 kr. – mens tilsvarende boliger i København steg 882 procent eller 7,4 mio. kr. i samme periode. I 1995 kostede huset i Tønder 424.200 kr., i 2025 kun 716.800 kr.

Også Lolland Kommune fremhæves som havende de laveste huspriser i Danmark og meget begrænsede stigninger over tid. Holstebro og Slagelse har med kvm-priser på henholdsvis 10.511 og 11.634 kr. for ejerlejligheder de næst- og tredjebilligste lejlighedspriser i landet – et tegn på manglende efterspørgsel og lav kapitalvækst.

I 2025-2026 perioden oplevede 16 kommuner fald i lejlighedspriserne, mens 26 kommuner så faldende huspriser. Blandt de større byer oplevede Aalborg og Odense nærmest stagnation eller mindre prisfald i visse perioder, hvilket står i skarp kontrast til København og Aarhus.

For investorer betyder dette, at selv i et overordnet stigende marked er der betydelige geografiske lommehuller, hvor kapital bundet i ejendomme ikke blot stagnerer, men faktisk taber værdi i nominelle termer – og endnu mere, når man justerer for inflation. En bolig i Haderslev købt for 1,5 mio. kr. i 2015 kan i dag være mindre værd, mens samme beløb investeret i Bispebjerg ville være vokset til over 3 mio. kr.

De 10 største tabere målt på kvm-prisstigning 2010-2026

1. Haderslev Kommune – Villaer: Faktisk prisfald; 467 kr. lavere pr. kvm i 2025 end i 2015
2. Tønder Kommune – Villaer: Kun +69 pct. over 30 år (1995-2025)
3. Lolland Kommune – Laveste huspriser i Danmark; minimal stigning
4. Holstebro Kommune – Ejerlejligheder: 10.511 kr. pr. kvm (næstbilligst i landet)
5. Slagelse Kommune – Ejerlejligheder: 11.634 kr. pr. kvm (tredjebilligst)
6. Aalborg Kommune – Mindre prisfald eller stagnation i visse perioder
7. Odense Kommune – Ejerlejligheder: Mindre prisfald seneste år
8. Vestjylland (landsdel) – Eneste landsdel uden prisstigning seneste år
9. Diverse udkantskommuner i Vest- og Sydsjælland – Langsom eller negativ udvikling
10. Nordjylland generelt – Gennemsnitspris 19.883 kr. pr. kvm for lejligheder mod 55.515 kr. i København (forskel på 179 pct.)

Fælles for taberkommunerne er fraflytning, aldrende befolkning, begrænset jobudvikling og store afstande til de økonomiske vækstcentre. Disse strukturelle faktorer gør, at selv faldende renter og øget likviditet i banksystemet ikke skaber samme efterspørgsel som i vækstområderne.

Er 2026 det rette tidspunkt at investere, når markedet vender?

Ja, markedstiming taler for investering nu, men kun i de rigtige geografiske områder og med realistiske forventninger til afkast. Renteudviklingen er den primære driver: ECB har allerede sænket renten tre gange i 2025, og markedet forventer yderligere fald gennem 2026. Prognoser peger på, at fast rente vil ligge omkring 3 pct. ved udgangen af 2026, mens F-kort lån forventes at nå 2 pct.

Dette renteskift har direkte effekt på boligpriserne. Lavere finansieringsomkostninger øger købekraften, hvilket historisk driver priserne op – især i de segmenter med høj gearing og store lånebeløb. En rentenedsættelse på 1 procentpoint på et 5 mio. kr. lån frigiver ca. 50.000 kr. årligt i rådighedsbeløb, hvilket giver købere råderum til at byde højere.

Dansk økonomi står stærkt med BNP-forventninger på 2,3 pct. for 2025 og rekordlav ledighed. I dag er der 3.034.000 lønmodtagere i Danmark – 452.000 flere end for 10 år siden. Denne stærke beskæftigelse kombineret med skattelettelser og reduktion af elafgiften øger forbruget og styrker boligefterspørgslen.

Men markedet er ikke uden risici. Både Nationalbanken og Finanstilsynet advarer om, at lejlighedspriserne i København stiger langt hurtigere end lønudviklingen, og at dette er “en usund udvikling, der før eller siden indebærer stor risiko for et kraftigt boligprisfald.” I København og Frederiksberg steg priserne 27,1 pct. og 25,1 pct. alene på ét år – en udvikling, som Finanstilsynet kalder bekymrende.

Udbud er en anden kritisk faktor. Der var ved udgangen af 4. kvartal 2025 kun 904 ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune – et historisk lavt niveau, der kombineret med høj efterspørgsel har skabt de ekstraordinære prisstigninger. Strukturelt bygges der for lidt, og ejere er ikke pressede til at sælge i en stærk økonomi.

For investorer betyder dette, at København og Aarhus fortsat vil være drevet af knaphed og strukturel efterspørgsel, men med begrænset opadrettet potentiale og forhøjet risiko for korrektion. Omvendt udgør kommuner som Vordingborg, Holbæk, Odsherred og andre pendlerkommuner et “sweet spot” – de har oplevet kraftig prisvækst, men ligger stadig langt under hovedstadens niveau og tiltrækker tilflyttere, der søger bedre value.

Investeringsstrategien bør derfor differentiere: For korttidsudlejning via Airbnb er beliggenhed i indre København, Frederiksberg eller Aarhus C afgørende for høj belægningsprocent og dagspriser. For langsigtet kapitalvækst og stabile lejeindtægter via langtidsudlejning kan pendlerkommuner og yderbydele give bedre risk-adjusted returns, da indgangspriserne er lavere, og demografien understøtter fortsat efterspørgsel.

Timing-vinduet er åbent netop nu, fordi renterne er faldet, men priserne endnu ikke fuldt ud har reflekteret den forbedrede finansieringsøkonomi. Historisk indtræffer den største prisstigning 6-12 måneder efter rentenedsættelser, hvilket placerer 2026 som et optimalt købsår – især for investorer, der sikrer finansiering nu og undgår at købe ind i toppen af en ophedet cyklus.

En konkret måde at vurdere afkastpotentiale på er at bruge BY Administrations lejeindtægtsberegner, der giver indblik i forventet cash flow baseret på faktiske markedslejer og driftsomkostninger i forskellige københavnske kvarterer.

Hvad driver de regionale forskelle, og hvad kan investorer lære?

De ekstraordinære regionale forskelle drives af fire strukturelle faktorer: demografi, infrastruktur, jobudvikling og udbudsknaphed – faktorer, som investorer skal screene systematisk før køb. Det er ikke tilfældigt, at Bispebjerg steg 313 pct., mens Haderslev mistede værdi; forskellene er rodfæstet i fundamentale økonomiske og sociale dynamikker.

Demografi og tilflytning: Kommuner med voksende, yngre befolkninger og positiv nettoindflytning oplever strukturel efterspørgsel. København, Aarhus, Odense og deres omegnskommuner tiltrækker studerende, højtuddannede og internationale medarbejdere. Modsat oplever udkantskommuner fraflytning og aldrende befolkning, hvilket reducerer køberstyrke og dermed prispres. Bornholms markante stigning skyldes bl.a. en bølge af tilflyttere under og efter COVID-19, der søgte livskvalitet og fjernarbejde – en tendens, der fortsætter.

Infrastruktur og pendlermuligheder: Kommuner med direkte togforbindelser til København eller Aarhus (under 60 minutters pendling) nyder godt af “ripple-effekten” – købere, der er prissat ud af kernestaden, spreder sig til naboområder med acceptabel pendlerdistance. Derfor stiger Odsherred, Holbæk, Syddjurs og Faxe markant, mens Tønder og Lolland – uden attraktive pendlermuligheder – stagnerer. Som en lokal mægler i Syddjurs forklarer: købere “får både billigere husleje og natur, lokalmiljø og moderne bekvemmeligheder”.

Jobudvikling og økonomisk vækst: Områder med stærkt arbejdsmarked og diversificeret erhvervsliv understøtter boligpriserne. Storkøbenhavn og Aarhus har set betydelig vækst inden for tech, biotech, finans og grøn energi – sektorer, der tiltrækker højtuddannede med stærk købekraft. Udkantskommuner er ofte afhængige af primærerhverv, offentlig sektor eller traditionel industri med begrænset vækstpotentiale og lavere lønninger.

Udbudsknaphed og byggeaktivitet: København bygger for lidt i forhold til efterspørgslen – kun 10 pct. af almene boliger er opført efter år 2000, mod 18 pct. i Aarhus. Dette strukturelle underskud driver priser op i hovedstaden, mens udkantskommuner ofte har overskud af boliger og lange liggetider.

Investor-læringer: Før investering bør du analysere kommunens befolkningsudvikling over seneste 10 år (data fra Danmarks Statistik), gennemsnitlig indkomst, beskæftigelsesprocent, infrastrukturprojekter og planlagt boligbyggeri. En kommune med stigende befolkning, indkomster over landgennemsnit, ny togforbindelse eller byudvikling og begrænset nybyggeri vil sandsynligvis fortsætte opadgående pristrend.

Omvendt skal du være varsom med kommuner, hvor befolkningen falder, indkomsterne er lave, og hvor der bygges betydeligt nyt uden tilsvarende efterspørgsel – her risikerer du både lave lejeindtægter og kapitaltab. Lejlighedsinvestering i København kræver stærk egenkapital og tolerance for høj gearing; husinvestering i pendlerkommuner kan give bedre indgangspoint og lavere risiko.

Fremadrettet

Det danske boligmarked befinder sig i en fase med strukturelt høj efterspørgsel, historisk lave renter og kraftige geografiske forskelle. For investorer, der indtræder i 2026, er mulighederne betydelige – men kun ved at vælge de rigtige områder og investere med en klar strategi.

Vi forventer, at prisstigningerne fortsætter i København, Aarhus og deres omegne, dog i et mere afbalanceret tempo end de seneste to år. Risikoen for en prisnedgang i hovedstaden er til stede, hvis renterne stiger igen, eller hvis reguleringen strammes – men med ECB’s fortsatte rentenedsættelser og stærk dansk økonomi er sandsynligheden for et kollaps lav på kort sigt.

Pendlerkommuner og yderbydele udgør den mest attraktive risiko-afkast-profil: de kombinerer relativt lave indgangspriser, fortsat demografisk vækst og betydeligt opadrettet potentiale. For investorer, der søger diversificering uden for København, er Vordingborg, Holbæk, Odsherred, Bornholm, Faxe og Syddjurs stærke kandidater.

Udkantskommuner i Vest- og Sønderjylland samt Lolland-Falster bør undgås, medmindre der er specifikke lokale vækstkatalisatorer (fx nye virksomheder, infrastrukturprojekter). Historien viser, at strukturel fraflytning ikke vendes af lavere renter alene.

For udlejere, der overvejer fleksibel korttidsudlejning, vil beliggenhed i København eller Aarhus fortsat levere høje belægningsrater og dagspriser, der gør investering profitabel selv ved høje indgangspriser. For de, der ønsker at komme i gang hurtigt, er professionel administration afgørende for at optimere drift, overholdelse af lovgivning og maksimere afkast.

Slutteligt: markedstiming er sekundært til geografisk udvælgelse. En investor, der købte i Bispebjerg i 2015 frem for 2010, har stadig tjent betydeligt – mens en investor, der købte i Haderslev på det “perfekte” tidspunkt, har tabt. Fokusér på fundamentale drivere, ikke kortsigtede markedsbevægelser.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor i Danmark giver ejendomsinvestering højest afkast i 2026?

Københavns yderbydele som Bispebjerg, Vanløse og Amager samt pendlerkommuner som Vordingborg, Holbæk, Odsherred og Bornholm har vist stærk prisvækst. Bispebjerg steg 313 pct. siden 2010, mens Vordingborg steg 67 pct. på ét år. Disse områder kombinerer relativt lave indgangspriser med stærk demografisk vækst og pendlermuligheder til København. For korttidsudlejning er Indre By, Frederiksberg og Aarhus C stadig mest profitable på grund af høj turistefterspørgsel.

Hvilke kommuner skal investorer undgå i 2026?

Haderslev, Tønder, Lolland, Holstebro og Slagelse har vist minimal eller negativ prisvækst over 10-15 år. Haderslev var i 2025 faktisk billigere end i 2015, og Tønder steg kun 69 pct. over 30 år mod 882 pct. i København. Disse kommuner lider af fraflytning, aldrende befolkning og svag jobudvikling – strukturelle faktorer, som lave renter ikke kan kompensere for. Medmindre der er specifikke lokale vækstkatalisatorer, bør disse områder undgås.

Er det for sent at investere i København, når priserne allerede er rekordhøje?

København er historisk dyrt med gennemsnitspris på 56.637 kr. pr. kvm og Nordhavn på 82.200 kr. pr. kvm. Nationalbanken og Finanstilsynet advarer om, at priserne stiger hurtigere end lønudviklingen, hvilket skaber risiko for korrektion. Men strukturelt underskud af boliger (kun 904 lejligheder til salg ultimo 2025) og fortsatte rentenedsættelser understøtter priserne. Risikoen er højere end i pendlerkommuner, men for investorer med stærk egenkapital og langsigtet horisont kan København stadig give afkast – især via korttidsudlejning med høje dagspriser.

Hvordan påvirker rentenedsættelser boligpriserne i 2026?

ECB har sænket renten tre gange i 2025, og prognoser forventer fast rente på 3 pct. og F-kort lån på 2 pct. ved udgangen af 2026. En rentenedsættelse på 1 procentpoint på et 5 mio. kr. lån frigiver ca. 50.000 kr. årligt, hvilket øger købekraft og driver priser op. Historisk indtræffer priseffekten 6-12 måneder efter rentenedsættelser, hvilket gør 2026 til et optimalt købsår. Især områder med høj gearing (København, Frederiksberg) får stærkest gearingseffekt af rentefaldet.

Hvad er forskellen på at investere i København vs. Aarhus?

København har højere indgangspriser (56.637 kr. pr. kvm) men også højere lejeindtægter, især for korttidsudlejning. Aarhus ligger som nr. 12 på listen over dyreste kommuner og har set mere afdæmpet prisvækst end København, men med lavere risiko for korrektion. Aarhus tiltrækker studerende og tech-virksomheder, hvilket understøtter langsigtet efterspørgsel. For diversificering giver Aarhus bedre risk-adjusted returns; for maksimalt afkast via korttidsudlejning er København stadig overlegen.

Hvor stor skal egenkapitalen være for ejendomsinvestering i 2026?

For en gennemsnitlig lejlighed i København på 75 kvm til 4,2 mio. kr. (56.637 kr. pr. kvm) kræves typisk 20-25 pct. egenkapital, svarende til 840.000-1.050.000 kr. plus omkostninger. I pendlerkommuner som Holbæk eller Vordingborg ligger priserne væsentligt lavere, så en tilsvarende lejlighed koster 1,5-2,5 mio. kr., hvilket kræver 300.000-625.000 kr. i egenkapital. Villaer i provinsen til 2 mio. kr. kræver typisk 400.000-500.000 kr. Gearing gennem realkreditlån kan øge afkastet betydeligt, men også risikoen.

Skal jeg vælge korttidsudlejning eller langtidsudlejning som investeringsstrategi?

Korttidsudlejning via Airbnb giver højere indtjening pr. kvm (ofte 50-100 pct. mere end langtidslejer) men kræver aktiv drift, professionel rengøring og administration, højere tomgangsrisiko og er underlagt lovmæssige begrænsninger. Det er mest profitabelt i indre København, Frederiksberg og Aarhus C. Langtidsudlejning giver stabil, forudsigelig indtægt, lavere drift og administration og er ideel i yderbydele og pendlerkommuner. For investorer, der ønsker passiv indkomst, er langtidslejer bedst; for dem, der kan håndtere aktiv drift, kan korttidsudlejning levere betydeligt højere cash-on-cash returns.

Hvordan finder jeg ud af, om en specifik kommune er en god investering?

Analysér fem nøgleparametre via Danmarks Statistik og Finans Danmarks Boligmarkedsstatistik: 1) Befolkningsudvikling seneste 10 år (positiv nettotilflytning er afgørende), 2) Gennemsnitlig indkomst og beskæftigelsesprocent (høj indkomst = stærkere købere), 3) Infrastruktur og pendlertid til København/Aarhus (under 60 min. er optimalt), 4) Planlagt boligbyggeri (for meget nyt udbud kan presse priser), 5) Historisk kvm-prisudvikling (konsistent stigning indikerer sund efterspørgsel). Brug også BY Administrations lejeindtægtsberegner til at estimere konkret cash flow. Undgå kommuner med faldende befolkning, høj ledighed og ingen infrastrukturprojekter.

Skrevet af Mohamed-Nour Yousif.

Kilder

“Boligpriserne eksploderer — og der bliver bygget for lidt.” Magasinet KBH, 2025, https://www.magasinetkbh.dk/indhold/boligredegoerelsen-2025-kobenhavn

“Boligredegørelsen 2025.” Københavns Kommune, 2025, https://www.kk.dk/sites/default/files/2025-12/Boligredeg%C3%B8relse%202025.pdf

“De 10 Dyreste Kommuner at Købe Bolig i 2026.” Boligvurdering, 2026, https://boligvurderinger.dk/de-10-dyreste-kommuner-at-koebe-bolig-i-2026/

“Ejendomsmarkedet 2025: Tendenser og investeringsmuligheder.” KLH Erhverv, 2026, https://klherhverv.dk/forventninger-til-2025/

“Ekspertens prognose: Sådan ser din boligrente ud i 2026.” BoFinans, 2025, https://bofinans.dk/renteprognose/

“Lejlighedspriser slår igen ny rekord: Se de nyeste priser i din kommune i 2026 på Danmarkskort.” Bolius, 2026, https://www.bolius.dk/se-lejlighedspriserne-i-din-kommune-siden-1992-29700

“Lejlighedspriserne i København er fordoblet på 10 år.” Dansk Byudvikling, 2025, https://dansk-byudvikling.dk/lejlighedspriserne-i-koebenhavn-er-fordoblet-paa-10-aar/

“Ny prognose: Forventninger til boligpriserne i 2025 og 2026.” Nordea, 2026, https://www.nordea.com/da/nyhed/ny-prognose-forventninger-til-boligpriserne-i-2025-og-2026

“Se kortet: Så godt har boligmarkedet klaret sig i din kommune.” TV 2, 2025, https://nyheder.tv2.dk/penge/2025-02-13-se-kortet-saa-godt-har-boligmarkedet-klaret-sig-i-din-kommune

“Se kortet: Så meget er boligpriserne steget, hvor du bor.” TV 2, 2026, https://www.dr.dk/nyheder/indland/se-kortet-saa-meget-er-boligpriserne-steget-hvor-du-bor

“Top 10-kommuner: Flere kommuner oplever kæmpe prisstigninger på husene.” Home, 2025, https://home.dk/bolignyt/top-10-kommuner-flere-kommuner-oplever-kaempe-prisstigninger-paa-husene/

“Vækst sætter gang i investeringer i ejendomsmarkedet i 2026.” Dagens Byggeri, 2025, https://dagensbyggeri.dk/kommentar/vaekst-saetter-gang-i-investeringer-i-ejendomsmarkedet-i-2026/

Finans Danmark. “Boligmarkedsstatistikken.” Finans Danmark, https://finansdanmark.dk/tal-og-data/boligstatistik/boligmarkedsstatistikken/

Københavns Kommune. “Orientering om Boligredegørelsen 2025 Resumé.” 2025, https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/9b383522-525f-4b9c-9467-05defa19983e/ad928545-4d5a-46b1-9a26-9ce2283b2685-bilag-2_0.pdf